Af Victor Kaus & Sara Steenholdt
I Danmark er der en grundlæggende enighed om, at der skal være plads til forskellighed. Det er endda noget af det, vores grundlov bygger på. Man må tro, som man vil, forene sig, som man vil, og ytre sig, som man vil. Det gør det muligt at skille sig ud fra normen uden frygt for retsforfølgelse eller trusler. Det er nogle af de frihedsrettigheder, der gør Danmark til et af verdens frieste lande. Men frihedsrettighederne udfordres af onde kræfter, som ønsker det stik modsatte. Islamismen er en totalitær ideologi, der bygger på intolerance og undertrykkelse af dem, der tænker, tror eller lever anderledes. Senest så vi det tragiske angreb mod Pride-fejringen i Berlin, hvor en islamist kørte en varevogn ind i en menneskemængde. Men det er langt fra et enkeltstående tilfælde. Europa har gennem de seneste år været ramt af en lang række islamistiske terrorangreb, fra Bataclan og Stade de France i Paris i 2015 til lastbilangrebet på julemarkedet i Berlin i 2016. Fælles for dem er, at de var angreb på vores åbne samfund og de frihedsrettigheder, vi tager for givet. Samtidig ser vi islamistiske miljøer, hvor had mod demokrati, ligestilling og LGBT+-personer får lov til at vokse. Alt for længe har Europa været for naiv. Vi har været for dårlige til at stille krav, for langsomme til at reagere og for bange for at tage den nødvendige debat. Resultatet er, at islamistiske kræfter har fået mere plads, end de nogensinde burde have haft. Selvfølgelig skal vi have permanent grænsekontrol, så vi har styr på, hvem der kommer ind og ud af landet. Selvfølgelig skal vi gøre op med de konventioner, der besværliggør udvisningen af kriminelle udlændinge. Og selvfølgelig skal vi turde sige klart fra, når islamister prædiker had, modarbejder integration og fremfører holdninger, der er uforenelige med danske, demokratiske værdier. Det handler ikke om at angribe mennesker på grund af deres religion. Det handler om at stå vagt om de værdier, som vores samfund bygger på. Ingen ideologi skal have lov til at sætte sig over demokratiet, ytringsfriheden eller retten til at leve sit liv, som man ønsker. Det bør nemlig være muligt at føre den debat uden straks at blive stemplet eller mødt med mistænkeliggørelse fra venstrefløjen. Venstrefløjen har alt for ofte tøvet, når det gjaldt de voksende problemer med islamisme, fundamentalisme og mislykket integration. Efter vores opfattelse er det netop den berøringsangst, der har været med til at bringe os derhen, hvor vi står i dag. Hvis vi ikke tør forsvare vores frihed og vores værdier, risikerer vi langsomt at miste dem. Danmark skal fortsat være et land, hvor friheden til at tro, tale og leve, som man vil, kommer før enhver ekstremistisk ideologi. Det er et ansvar, vi skylder både os selv og de kommende generationer.
